Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pre-season i City: Pep vil veje sine spillere

Af Marc Stig Christensen
18.06.2017 Kl. 10:35
Det er en umanerligt god idé at få sine spillere i god form til Premier League-starten, og Pep Guardiola har angiveligt indført strenge regler omkring spillernes vægt, når de møder ind efter ferien.

Pep Guardiola havde en blandet første sæson i Manchester City, hvor de startede suverænt, men de fik sidenhen problemer og måtte se sig placeret bag både Chelsea og Tottenham.

Den spanske manager er ikke en mand, der samler på tredjepladser, så der er nok ingen tvivl om, at han går benhårdt efter at vinde Premier League i den kommende sæson. Det kræver spillere i topform, og Pep gider ikke bruge tid på spillere, der ikke er i form. 

Derfor har han indført indvejning af spillerne, når de kommer tilbage fra deres sommerferie. Alle spillerne skulle have fået strenge planer for deres form og vægt, så der ikke møder en flok overvægtige spillere ind til første træning. Skulle vægten ikke være tilfredsstillende, så skriver The Mirror, at den pågældende spiller ikke vil få lov til at træne med førsteholdet, før de unødvendige kilo er slebet af.

Sidste sæsons tredjeplads var Pep Guardiolas dårligste resultat nogensinde som manager. Han har således hentet syv mesterskaber og en enkelt andenplads i hans otte sæsoner som manager hos henholdsvis Barcelona B, Barcelona og Bayern München, før han kom til Manchester City i hans niende og seneste sæson.

Annonce