Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Potential Arsenal-køber: Vil have NIgeria på verdenskortet

Af Mads Bye Marboe
06.07.2015 Kl. 14:26
Den nigerianske forretningsmand og potentielle Arsenal-køber, Aliko Dangote, vil gerne investere i The Gunners, så han kan få hjemlandet Nigeria på verdenskortet.

Den 58-årige nigerianer, der har en samlet formue på omkring 12,2 milliarder, stiftede sin egen virksomhed i 1978, og i dag leverer han mel, cement og sukker til 90% af hele Nigerias befolkning.

Dangote har flere gange udtrykt sit ønske om at investere i fodbold, men han ønsker ikke at investere i nigeriansk fodbold, og det er han ofte blevet kritiseret for.

Dangote ønsker i stedet at investere i en stor udenlandsk klub, så man derved kan skabe en forbindelse mellem nigeriansk og europæisk fodbold, så man også kan få Nigeria på fodboldverdenskortet.

– Problemet er, at hvis jeg investerer i de nigerianske klubber, forbliver nationalflaget her i landet. Hvis jeg køber Arsenal, vil det bringe flaget ud i verden. Hver gang Roman Abramovich nævnes dukker hans hjemland også op – alle ved, at han er russer.

For fem år siden forsøgte Dangote at købe 15% af klubben, men dengang valgte Lady Nina Bracewell-Smith at sælge sin andel til Stan Kroenke.

Annonce