Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Portugisisk EM-vinder bekræfter: Jeg skal til Leicester!

Af Gustav Tornby
29.08.2016 Kl. 18:46
Den portugisiske EM-midtbanespiller bekræfter i et interview, at han skifter til King Power Stadium.

Midtbanespilleren Adrien Silva, der var en del af det portugisiske EM-mandskab, der denne sommer endte med at løfte trofæet som vindere af slutrunden i Frankrig, hævder, at han forlader Sporting CP til fordel for de forsvarende Premier League-mestre i en handel, der ender med at koste the Foxes omkring £21 millioner. 

Silva forventes at følge sin Sporting-holdkammerat Islam Slimani til King Power Stadium i Leicesters dobbelt-køb fra sidste sæsons toere i den portugisiske række, selvom ingen af klubberne endnu ikke har bekræftet noget. 

I et interview med den portugisiske avis O Jogo udtalte Silva: 

– Ja, jeg kan bekræfte det. Leicester er meget interessant og passer til mine karrieremål. Efter at have brugt 15 år hos Sporting er dette en speciel mulighed for mig og kan lade mig udtrykke mig selv i en anden række samt udvikle mig i Premier League, som er en fantastisk liga, fortæller midtbanespilleren. 

– Jeg elsker Sporting som en famiie og har dedikeret mig selv til klubben siden jeg var 12 år gammel. Med Sporting har jeg oplevet mange stunders glæde. Jeg kan sige, at jeg voksede op med klubben. Som 27-årige og efter så mange års loyalitet, tror jeg ikke, at nogen vil kritisere mig for at tage denne udfordring. 

Leicester sætter dermed ny transferrekord ved købet af Adrien Silva, der koster omkring £20 millioner. Den forrige transferrekord var ved købet af Ahmed Musa og før ham var det et andet sommerindkøb, Nampalys Mendy, der var rekordindkøbet. 

Annonce