Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Politibetjent sviner West Ham: Det værste sted, jeg har arbejdet

Af Gustav Tornby
26.10.2016 Kl. 22:42
En politibetjent har beskrevet West Hams nye London-stadion som det værste sted, han nogensinde har arbejdet oven på yderligere problemer onsdag aften.

Til trods for en rekordhøj mængde af politibetjente til stede ved West Hams 2-1-sejr over Chelsea i EFL Cup'en onsdag aften var der atter uro mellem fans. 

Opdelingen de to fangrupperinger imellem blev ødelagt og de to grupper stødte sammen i kampens døende minutter. 

Mønter, flasker og endda sæder blev kastet frem og tilbage inden politiet og stewards til stede på stadion reagerede hurtigt og forsøgte at dele de to grupper. 

Oven på kampen udtrykker én af politibetjentene til stede til onsdagens 2-1-kamp utilfredshed med stadionets evne til afholde fodboldkampe.

– De bliver nødt til at gøre noget ved det. Operationelt er det det værste fodboldstadion, jeg nogensinde har arbjedet på. Det er bare ikke et fodboldstadion. Opdelingen inde på stadion er ikke nok og her udenfor er det umuligt, fortalte en anonym politibetjent til Daily Mirror. 

Chelsea-fansenes vej ud fra stadion var barrikeret og de blev politieskorteret hen til den tætteste metrostation – Stratford. En helikoptor fulgte endda Chelsea-fansenes vej til stadionen. 

Her er nogle af de værste billeder fra aftenens kamp. 

Få højdepunkter fra kampen her: 

Annonce