Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pogba venter: Absurde Raiola-krav skiller United og Juve

Af Redaktionen
28.07.2016 Kl. 19:57
Det forlyder, at Manchester United og Juventus ikke er enige om, hvem der skal betale agenten Mino Raiolas store kompensation.

Manchester United har gennem hele transfervinduet jagtet den franske midtbanespiller, Paul Pogba fra Juventus. Meget tyder da også på, at Pogba vender hjem til Old Trafford, inden transfervinduet smækker i. I dag forlyder det, at Pogba er enig med Manchester United og at klubberne også er enige om en transfersum.

Ifølge Sky Sports, så er det den del af aftalen, der omfatter en kompensation til Pogbas agent, Mino Raiola, der netop nu forsinker en gennemførelse af handlen. Det engelske medie siger torsdag aften, at Mino Raiola vil have 150 millioner kroner i kompensation. 

Problemet er, at hverken Manchester United eller Juventus vil betale den del af aftalen. Derfor skulle Raiola her til eftermiddag have talt med Juventus-ledelsen for at løse konflikten. 

Manchester United er klar til at betale halvdelen af gebyret til spilleragenten, mens Juventus indtil videre står på hælene og ikke vil betale. Sky Sports gør det dog samtidig klart, at de stadigvæk forventer, at en aftale mellem klubberne og spillerens lejr går igennem snarrest.

Manchester United betaler ifølge rygterne omkring 750 millioner kroner for Pogba i ren transfersum. Når øvrige klausuler er betalt runder den samlede sum for aftalen 900 millioner kroner.

Annonce