Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pogba: Kan godt klare det, hvis Griezmann kommer til Manchester City

Af Morten Bruun Jørgensen
25.06.2017 Kl. 12:29
Paul Pogba fortæller, at han godt kan klare, hvis Antoine Griezmann ikke ender i Manchester United og i stedet måske tager til rivalerne fra Manchester City.

For nogle uger siden var Antoine Griezmann heftigt kædet sammen med et skifte til Manchester United, inden han i stedet underskrev en ny kontrakt med Atlético Madrid.

Det kan betyde, at han ikke ender i samme klub som Paul Pogba, som han spiller sammen med på det franske landshold. De to superstjerner er desuden gode venner udenfor banen.

– Griezmann? Jeg ønsker ham at være glad. Hvis det er i Atlético eller City, vil jeg kunne håndtere det. Han er en af de bedste spillere i verden, fortæller den franske midtbanespiller til Telefoot ifølge FourFourTwo.

Paul Pogba fortæller samtidig, at Manchester United i næste sæson går efter at vinde Premier League, selvom De Røde Djævle også skal spille i Champions League igen.

– Næste år er målet Premier League. Der er også Champions League, og vi vil give det den nødvendige opmærksomhed.

 

 

 

Annonce