Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pochettino vil stoppe negativ formkurv

Af Martin Nissen
17.02.2017 Kl. 12:36
Mauricio Pochettino vil forsøge at stoppe Spurs' dårlige formkurve i den kommende weekend.

Tottenham har haft en god vinter, men siden slutningen af januar er det gået ned af bakke. Man har kun vundet en af de seneste fire kampe i alle turneringer og senest er det blevet til nederlag til både Liverpool i Premier League og Gent i Europa League. 

Manager Mauricio Pochettino fastslår, at nedture er en del af det hele men at man går efter at vende det i weekenden:

– Sådan er det. Det sker nogle gange. Der sker gode og dårlige ting. Vi er inde i en dårlig periode, og jeg håber, at vi kan standse den negative stime på søndag. Det er ikke sundt for klubben, siger Pochettino ifølge Sky Sports. Han uddyber:
 
– Det handler ikke om selvtilliden. Den er sådan set fin Vi vurderer situationen forkert, hvis vi tror, det bare handler om selvtillid, lyder det fra manageren.
 
Tottenham gæster Fulham søndag klokken 15.00. En kamp, hvor Spurs skal forsøge at spille sig videre i FA Cup'en, hvor man tidligere på sæsonen har slået Aston Villa og Wycombe.
 
Annonce