Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pochettino vil have en Mané-type på White Hart Lane

Af Morten Bruun Jørgensen
29.08.2016 Kl. 08:03
Mauricio Pochettino fortæller, at han gerne vil have en type som Sadio Mané hos Tottenham.

I løbet af de seneste par transfervinduer har Tottenham vist interesse for Sadio Mané, og han blev kraftigt rygtet til White Hart Lane i januar, men i stedet er kantspilleren denne sommer skiftet til Liverpool for £30 millioner, og han har været en af klubbens bedste indtil videre.

I lørdags spillede han en strålende kamp, da Liverpool og Tottenham spillede 1-1, og efter kampen kunne Mauricio Pochettino fortælle, at han ville ønske at have en type som Mané på holdet i Tottenham.

– Vi har brug for en spiller, der er mere direkte – en spiller, der er mere aggressiv og offensiv. Vi har en spiller som Eriksen eller Son og Lamela, der er spillere, som kan lide at få bolden i fødderne, lød det fra Pochettino ifølge Liverpool Echo.

– Nogle karakteristika som det ser vi fra Liverpool i dag (i lørdags, red.). Mané er den type spiller, som kan være offensiv. 

Annonce