Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pochettino sviner Walker: Han viste alarmerende mangel på respekt

Af Gustav Tornby
22.10.2017 Kl. 01:54
Mauricio Pochettino er ikke tilfreds med Kyle Walker, der ifølge argentineren viste "alarmerende mangel på respekt" over for sine holdkammerater.

Kyle Walker forlod denne sommer Tottenham efter ni år i klubben og skiftede til Manchester City for omkring £50 millioner. 

Sselvom mange var hurtige til at rose Tottenham for salget af Walker – specielt med Kieran Trippiers gode form in mente – så var Pochettino ikke glad for, hvordan skiftet faldt i stand. 

Walker og Trippier kæmpede hårdt om højre back-pladsen mod slutningen af sidste sæson og roterede ofte, hvilket førte til, at Walker efter Tottenhams 4-0-sejr over Watford den 8. april fortalte Pochettino om sit ønske om at forlade klubben. 

Timingen forstår Pochettino ikke. 

– Walker kom ind på mit kontor efter Watford kampen, fortæller Pochettino. 

– "Jeg har været i Tottenham i ni år. Jeg har tænkt over det og mit hjerte er her ikke længere. Det er mit hoved heller ikke. Jeg har givet alt, jeg har at give. Jeg ønskede at fortælle dig det før jeg fortæller min agent, at jeg ønsker at forlade klubben denne sommer".

– "Kyle, du bliver nødt til at være professionel. Der er halvanden måned tilbage. Vi kæmper med i Premier League og FA Cup'en. Vi skal fokuere og slutte sæsonen stærkt."

– "Okay, men jeg har allerede besluttet mig".

Sådan lød samtalen mellem de to ifølge Pochettino. 

– Miguel (D'Agostino, træner i Tottenham, red.) var til stede. Jeg forsøger altid at sørge for, at der er vidner til stede til private samtaler. Jeg anså det så værende en alarmerende mangel på respekt for hans holdkammerater og et slag i ansigtet for klubben. Intet af det kunne blive forklaret til offentligheden på det tidspunkt. 

– Jeg måtte bide mig selv i tungen, slutter argentineren. 

Annonce