Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pochettino: Rose ikke klar til startsplads endnu

Af Mads Bye Marboe
20.10.2017 Kl. 16:54
Danny Rose fik comeback i midtugens brag mod Real Madrid, men venstrebacken er ikke klar til at starte inde endnu.

Danny Rose havde siddet ude med en knæskade i ti måneder, inden han tirsdag gjorde comeback for Tottenham i Champions League mod Real Madrid.

Her fik venstrebacken dog bare 10 minutter, og Mauricio Pochettino slår da også fast, at Rose ikke er klar til at starte inde endnu.

– Han er glad. Hans opførsel er fantastisk. Man kan se, at han hjalp holdet i de sidste minutter mod Real Madrid, indleder argentineren ifølge Goal og uddyber om englænderens udtalelser omkring et skifte tidligere på sæsonen:

– Han er klar over, at hvad der skete hører fortiden til, og vi skal bevæge os videre. Han er en del af mine planer. Fortid er fortid.

– Han er ikke klar til at starte endnu, for han skal stadig opbygge sin form, men vi er glade for, at han gør det godt, og muligheden for at have ham på bænken i tirsdags var vigtig. At føle sig involveret igen er så vigtigt efter ti måneder ude. Nu handler det om at bygge videre og blive bedre hver dag.

Danny Rose kan komme i spil igen sent søndag eftermiddag, når Spurs står over for Liverpool.

 

Annonce