Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pochettino: Mourinho får dommerproblemer fordi han er The Special One

Af Gustav Tornby
09.12.2016 Kl. 14:24
Tottenham-cheftræner Mauricio Pochettino mener, at José Mourinho kommer i problemer med diverse dommere, da han er The Special One.

Manchester United-manageren José Mourinho har i denne sæson været i problemer med det engelske fodboldforbund tre gange. 

Han fik en bøde for en række kommentarer omkring dommer Anthony Taylor før Uniteds opgør mod Liverpool tilbage i oktober måned og har fået bøder såvel som karantæne for hans opførsel i kampe mod Burnley og West Ham. 

Modsat Mourinho kommer Mauricio Pochettino sjældent i problemer, men Tottenham-cheftræneren fortæller, at Mourinhos omdømme måske betyder, at dommere og FA slår hårdere ned. 

– Jeg forsøger at være objektiv og hans opførsel er ikke anderledes i forhold til andre managers. Men fordi han er The Special One fokuserer dommere, folk og medierne på ham. Men hvis du sammenligner med managers, der måske opfører sig værre end ham, så kommer de ikke i fokus, fordi de ikke er The Special One som ham. 

– Det er svært at have kontrollen til at styre sig selv. Man bliver frustreret nede på sidelinjen. Hans opførsel er normal, nogle gange bliver man frustreret over en kendelse og man viser sin skuffelse. 

Mourinho blev fyret af Chelsea i sidste sæson og har fået en svær start på livet på Old Trafford, men Mauricio Pochettino, hvis hold inden søndagens kamp er seks point foran United, har kun ros til Mourinho. 

– For mig vil han altid være The Special One. Han var et referencepunkt for mig, da jeg startede min karriere i Espanyol. Han var altid flink overfor mig og åbnede sin dør. Jeg kigger altid på mine kollegaer og forsøger at være objektiv og mener virkelig, at han er én af de bedste. Nogle gange har man lidt problemer, og det er ikke let at komme til en ny klub og etablere sine idéer og filosofi. 

– Men, fra mit synspunkt var han, er og vil altid være én af de bedste managers i fodboldhistorien, slutter han. 

Annonce