Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PLBOLD kårer Årets Hold: Forsvaret

Af Jeppe Augustsen
28.05.2017 Kl. 13:46
PLBOLD.dk kårer i den kommende tid Årets Hold – og vi er nu kommet til forsvaret.

Det har i den grad været en Premier League-sæson, hvor vi har set flere hold gå fra fire forsvarsspillere til tre forsvarermed offensive wingbacks.

Det har især været en succes hos Chelsea og Tottenham, som sluttede på henholdsvis første- og andenpladsen.

Derfor har vi valgt tre centrale midtstoppere på vores bud på Årets hold:

David Luiz – Chelsea

Chelsea hentede David Luiz tilbage for en sum af £34 millioner, og man må i den grad sige, at han er blevet en meget bedre og ikke mindst klogere fodboldspiller efter sit ophold i PSG. Han træffer næsten altid den rigtige beslutning og har lært, at han skal koncentrere sig om det defensive. 

Han har forbedret sig på rigtig mange punkter, hvilket har gjort ham til en komplet forsvarsspiller, som er god i luften, læser spillet godt og bryder modstanderens afleveringer og så er han i den grad en leder.

Jan Vertonghen – Tottenham

Første mand er Jan Vertonghen, som har haft en fuldstændig fantastisk sæson for The Lilywhites. Han har været en sand forsvarsklippe og har kun været med til at lukke 26 mål ind – det bedste forsvar denne Premier League-sæson. Udover at være en solid skanse har han også en stor betydning for Tottenhams opbygningsspil. Selvom han er forsvarsspiller, har han også gode offensive kvaliteter og kan føre bolden op og lave afleveringer, som kan bryde modstanderens defensive struktur.

Cesar Azpilicueta – Chelsea

Det må være fantastisk at være manager og have en spiller som Cesar Azpilicueta på sit hold. Den spanske back har spillet samtlige minutter i denne sæson og leverer altid præstationer på rigtig højt niveau.

Han kan spille alle pladser i forsvaret. Han har fokus på sit defensive arbejde og lader de offensive spillere score målene – alligevel er han blevet bedre i det offensive, og det kan man også se på hans stats. ET enkelt mål er det blevet til, men han står også noteret for fire assists, hvilket er ny personlig rekord.

Annonce