Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Playoff-fuser mellem Huddersfield og Wednesday

Af Gustav Tornby
14.05.2017 Kl. 12:58
Det blev ikke den største fodboldfest, da Sheffield Wednesday og Huddersfield spillede 0-0.

I går lørdag spillede Fulham og Reading 1-1 på Craven Cottage i den første af de meget betydningsfulde playoff-kampe.

Tidligt søndag skulle anden kamp så spilles mellem Huddersfield Town og Sheffield Wednesday på John Smith's Stadium.

Sidstnævnte havde ikke været i Premier League siden årstusindeskiftet, hvor man ellers havde været at finde i adskillige år, før det blev til nedrykning.

Wednesday var dog ikke det bedste hold på banen. Faktisk havde de ikke noget, der mindede om en chance i hele kampen, og de stod mest og pakkede sig i egen zone.

Den største chance tilfaldt Huddersfield i første halvleg, hvor de sparkede på stolpen, men der blev korrekt dømt offside.

I det hele taget var det småt med de store muligheder, hvor Huddersfield ikke kunne, mens Wednesday ikke ville.

I anden halvleg var det lige så ensidigt, og de store chancer udeblev. Kun nogle sporadiske chancer kom ved hjørnespark.

Det blev derfor ved 0-0, og det skal afgøres i Sheffield på onsdag.

 

Annonce