Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PL-interesse for Morata: Juventus-manager håber, han bliver

Af Morten Bruun Jørgensen
30.05.2016 Kl. 09:47
Juventus’ manager, Massimilliano Allegri, håber fortsat, at klubben kan holde på Alvaro Morata, der sættes i forbindelse med et skifte til Premier League.

Alvaro Morata forventes at forlade Juventus i løbet af denne sommer. Real Madrid vil angiveligt aktivere sin tilbagekøbsklausul på £23 millioner, hvorefter Champions League-vinderne vil sælge den spanske angriber til Premier League for omkring det dobbelte beløb.

Her er Arsenal efter sigende den mest interesserede klub, men også franske Paris Saint-Germain, der jagter en afløser for Zlatan Ibrahimovic, sættes i forbindelse med landsholdsangriberen.

Juventus’ manager, Massimiliano Allegri, håber dog, at Juventus kan holde på sin spanske angriber.

– Morata? Hvis jeg var ham, ville jeg blive i Juventus. I øjeblikket er han på landsholdstjeneste, og jeg håber, at han kommer tilbage til Torino efterfølgende, fortæller Allegri til Rai ifølge TalkSPORT

Morata har i sine to sæsoner i Juventus spillet 93 kampe og scoret 27 mål. Forinden nåede han 52 kampe med 11 mål til følge hos Real Madrid. 

Annonce