Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PL-afrikaner anklaget for utroskab med holdkammerats kone

Af Gustav Tornby
29.08.2015 Kl. 00:28
Aston Villa-spilleren Jordan Ayew har haft sex med hans tidligere holdkammerats kone igennem fire år, afslører et lækket klip.

Aston Villa hentede denne sommer den ghanesiske angriber Jordan Ayew i FC Lorient, og nu er afrikaneren blevet anklaget for at have været med i en sexaffære med hans nu tidligere holdkammerat i Lorient, Afriyie Acquah, hvis kone Amanda fortæller, at hun har haft sex med Jordan igennem fire år.

– Jeg har været sammen med Jordan i alt i fire år, ikke fire dage. Han sendte mig nøgenbilleder, fortæller hun ifølge Daily Star. 

Amanda blev gift med 23-årige Acquah sidste år, men det rygtede forhold har altså varet længe før det. 

Det lækkede lydklip blev i løbet af denne uge lagt op på YouTube af en anonym kilde. I klippet hævder kvinden, at hun har været venner med Jordan, der er på det ghanesiske landshold med Acquah, siden barndommen. 

– Jordan spurgte mig altid, hvorfor jeg datede Acquah, og han kaldte ham et landsbybarn. Jeg lover, at Afriyie er meget jaloux. Hver gang han ser Jordan og mig snakke sammen eller hænge ud sammen bliver han hurtigt sur og stopper med at snakke med mig indtil jeg undskylder, fortalte hun ifølge Daily Star.

23-årige Jordan Ayew skiftede til Aston Villa i sidste måned, blot et par uger efter hans storebror Andre skrev under med Swansea. 

Den tidligere Ghanesiske landsholdsstjerne Augustine Arhinful har også givet sit syn på sagen. 

– Det ghanesiske fodboldforbund må snakke med spillerne. Hvis landstræneren mener, at der er dårlig stemning imellem dem, burde begge sidde ude næste kamp. Deres problemer kan ikke stå i vejen for landsholdet, fortalte han til The Sun. 

En talsmand fra Aston Villa havde kommenteret i forbindelse med sagen, at klubben ikke vil kommentere på spilleres personlige liv. 

Annonce