Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pires sammenligner Kante med Makelele

Af Søren Nørgaard
25.03.2017 Kl. 11:11
Robert Pires mener, at N´Golo Kante har samme betydning for Chelsea, om Claude Makelele havde i sin aktive karriere.

Franske N´Golo Kante slog sit navn fast i sidste sæson, da han spillede en vigtig rolle i Leicesters overraskende mesterskab. Præstationerne for The Foxes betød, at han i sommer rykkede videre til Chelsea, hvor han er gået direkte ind i startopstillingen på Antonio Contes mandskab. 

I 2016 fik den 25-årige midtbanespiller ligeledes debut på det franske landshold, hvor han også blev udtaget til EM i sommer. Robert Pires, der i sin aktive fodboldkarriere spillede for Arsenal, er dybt imponeret over N´Golo Kante og sammenligner ham med den tidligere Chelsea-spiller Claude Makelele:

– Jeg spillede selv sammen med Makelele på det franske landshold og man kan godt sammenligne ham med N´Golo Kante. N´Golo Kante er også en lille spiller, som bevæger sig godt på banen og har en enorm betydning for Chelsea- ligesom Makelele havde det, siger franskmanden. 

Robert Pires mener ligeledes, at købet af N´Golo Kante er en af årsagerne til, at Chelsea er tilbage i toppen af Premier League:

– En af årsagerne til Chelsea succes i denne sæson er N´Golo Kante. En spiller kan ikke vinde mesterskabet, men N´Golo Kante skaber den perfekte balance på Chelseas hold, slutter Robert Pires. 

Annonce