Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pires: Arsene Wenger er vigtigere end Sanchez og Özil

Af Mahmoud Menhem
25.03.2017 Kl. 08:16
Den tidligere Arsenal-stjerne, Robert Pires, udtaler, at han håber at de to Arsenal-profiler, Alexis Sanchez og Mesut Özil, forlænger med klubben - men at Arsene Wenger er vigtigere.

Arsenal er i øjeblikket på vej mod en rimelig usikker fremtid.

Det skyldes blandt andet, at klubbens to største profiler, Alexis Sanchez og Mesut Özil, endnu ikke har besluttet, om de ønsker at forlænge med klubben eller ej.

Begge spilleres kontrakter udløber efter næste sæson.

Derudover er der fortsat meget tvivl omkring manager Arsene Wengers situation i klubben.

Franskmanden har nemlig endnu ikke meldt officielt ud, om han forlænger sin kontrakt med klubben, som står til at udløbe efter indeværende sæson.

Og spørger man klublegenden Robert Pires, der selv spillede for Arsenal under Arsene Wenger i seks sæsoner, så håber han inderligt, at de alle tre bliver i klubben.

– Jeg håber for Sanzhez og Özil, at de forlænger deres kontrakter, udtaler Robert Pires ifølge Daily Mail.

– Forhandlingerne er meget svære og måske også komplicerede, fortsætter legenden.

Pires slår dog fast, at det vigtigste i øjeblikket er, at Arsene Wenger forlænger.

– Men det vigtigste er, at Arsene Wenger forlænger. Arsene Wenger er meget, meget vigtig for Arsenal til nu og til næste sæson. Jeg tror på Arsene Wenger. Det var et privilegie for mig at arbejde sammen med ham i seks sæsoner, slutter han. 

Annonce