Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pickford bliver den tredjedyreste keeper i verdenshistorien

Af Lasse Callesen
13.06.2017 Kl. 19:54
Jordan Pickford bliver den tredjedyreste keeper nogensinde, hvis skiftet til Everton går igennem.

Everton lagde ud med et bud på Sunderlands Jordan Pickford på blot £8 millioner i sidste måned. Her godt en måned efter kan Everton ende med at betale næsten fire gange så meget. Således skriver avisen Daily Telegraph, at Everton og Sunderland er så godt som enige om en pris for U21-landsholdskeeperen Jordan Pickford på hele £30 millioner.

Seneste nyt er, at der kun mangler de personlige vilkår og lægetjekket før Everton sikrer sig den 23-årige målmand.

Dermed bliver Pickford den KLART dyreste britiske keeper i historien og faktisk den tredjedyreste målmand i verdenshistorien. Kun overgået af Gianluigi Buffon og den nye verdensetter, Man Citys indkøb fra Benfica, Ederson. 

Derudover vil Pickford blive Evertons dyreste indkøb nogensinde, da de £30m er cirka £2 mere end man i sin tid hentede Romelu Lukaku for i Chelsea.

Pickfords fee på de  £30m svarer til 253 millioner danske kroner. Se herunder, hvordan det rangerer ham som den tredjedyreste keeper nogensinde:

1. Ederson fra Benfica til Manchester City 2017: £34.85m – 295 millioner kroner
2. Gianluigi Buffon fra Parma til Juventus 2001:  £33m
Jordan Pickford fra Sunderland til Everton 2017: £30m?
3. Manuel Neuer fra Schalke 04 til Bayern München 2011: £19m
4. David de Gea fra Atletico Madrid til Manchester United 2011: £18m
5. Claudio Bravo fra Barcelona til Manchester City 2016: £15.4m
6. Angelo Peruzzi fra Inter Milan til Lazio 2000: £13m
7. Jasper Cillessen fra Ajax til Barcelona 2016: £12.8m
8. Jan Oblak fra Benfica til Atletico Madrid 2014: £12.6m
9. Petr Cech fra Chelsea til Arsenal 2015: £10m
10. Fraser Forster fra Celtic til Southampton 2014: £10m
Annonce