Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Peter Schmeichel: Derfor skal United ikke hente Vardy

Af Mahmoud Menhem
29.11.2015 Kl. 09:12
Danske Peter Schmeichel er af den overbevisning, at Manchester United ikke bør hente den nuværende Premier League-topscorer, Jamie Vardy.

Jamie Vardy, Jamie Vardy og Jamie Vardy. Den engelske Leicester-angriber er på alles læber, efter han lørdag aften satte ny rekord i Premier League ved at score for 11. kamp i træk.

Angriberens fremragende sæson indtil videre har naturligvis sat gang i flere rygter, hvor han bliver sat i forbindelse med klubber som Chelsea og Manchester United.

Men den tidligere danske Manchester United-stjerne, Peter Schmeichel, er ifølge Sky Sports af den overbevisning, at De Røde Djævle ikke bør hente en spiller, der ikke engang er fast mand på det engelske landshold.

Derudover mener den tidligere danske landsholdskeeper heller ikke, at Vardy vil passe ind hos United.

– Jeg tror ikke på, at han vil passe ind. Jeg vil elske at se Jamie Vardy komme videre og blive stærkere og spille for England og starte for England, men selv dér, vil der være en debat, udtaler Peter Schmeichel ifølge Sky Sports.

– Dette er topscoeren i Premier League i England. Han har lige slået denne utrolige rekord. Han har lige slået Ruud van Nistelrooy, som var en utrolig målscorer, og så har man en debat, om hvorvidt han bør spille for England, fortsætter Schmeichel.

– Selvfølgelig bør han det, men det er den type spiller, han er. Men vil han passe ind i Van Gaals tankegang eller Wengers?

Annonce