Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pellegrini vil ikke snakke om De Bruyne

Af Mads Bye Marboe
28.08.2015 Kl. 15:23
Manuel Pellegrini vil hverken be- eller afkræfte, om Kevin De Bruyne er på vej til Manchester City.

Kevin De Bruyne er blevet sat kraftigt i forbindelse med Manchester City denne sommer, og tidligere på fredagen bekræftede Wolfsburgs sportsdirektør, Klaus Allofs, at belgieren har et vildt tilbud fra City.

Forud for weekendens kamp mod Watford ønsker manager Pellegrini dog ikke at udtale sig om den tidligere Chelsea-spiller.

– I må fortsætte med at spørge, for svaret vil fortsat være det samme. Jeg udtaler mig ikke om rygter, siger chileneren ifølge Sky Sports.

Pellegrini var samtidig heller ikke meget for at snakke om klubbens pulje i Champions League, der blev udtrukket sent torsdag eftermiddag. Han sagde følgende, da han blev spurgt ind til, hvilken modstander han ser som den sværeste:

– Jeg synes, at alle grupper er vanskelige, og det sværeste hold i gruppen er Watford. Det er en svær kamp, for de har spillet tre kampe i Premier League, og de er alle endt uafgjort.

– De har en rigtig god manager og gode spillere, og vi kan lave den store fejl, at fordi vi har vundet de sidste tre kampe, tror vi, at vi også kommer til at vinde denne kamp. Vi skal spille med samme koncentration og intensitet, som vi har gjort indtil nu. Den eneste måde, vi kan gøre det på, er, at fokusere på Watford, og derfor vil jeg ikke svare på spørgsmål om de andre modstandere.

City er kommet i en svær gruppe bestående af Juventus, Sevilla, Gladbach og City selv.

Annonce