Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pellegrini: Stort prisskilt ødelagde Sterlings spil

Af Mads Bye Marboe
30.05.2016 Kl. 17:51
Manuel Pellegrini tror, at årsagen til Raheem Sterlings skuffende sæson kan findes i englænderens enorme prisskilt.

Manchester City betalte sidste sommer £49 millioner for at hente Liverpool-spilleren, Raheem Sterling, til klubben.

Den 21-årige kantspiller blev den dyreste engelske spiller nogensinde, men han har på ingen måde levet op til det enorme prisskilt. Manager Pellegrini er bange for, at netop dette enorme prisskilt har påvirket Sterlings spil.

– Han startede godt. Efter dette blev han skadet, klubben fik måske nye krav, og ansvaret han har, når han ved, at klubben betalte så mange penge for ham, blev måske for meget. Men jeg er sikker på, at han bliver rigtig vigtig denne (næste red.) sæson, udtaler chileneren til The Guardian.

Sterling sluttede sæsonen med seks mål og to assists i 31 Premier League-kampe for The Citizens.

Klubbens nummer syv var derimod mere produktiv i Champions League, hvor det blev til tre scoringer og 15 skabte chancer.

Den tidligere Liverpool-spiller er således også en del af Roy Hodgsons 26 mand store bruttotrup til EM, og kantspilleren har derfor fine muligheder for at komme med til Frankrig.

 

Annonce