Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Patrice Evra husker tilbage på infight med Luis Suarez

Af Marcus Sørensen
25.02.2017 Kl. 09:57
Patrice Evra husker tilbage på bataljerne med Luis Suarez, da de to spillede for Manchester United og Liverpool og kæmpede nogle drabelige kampe.

Mange husker nok bataljerne mellem Patrice Evra og Luis Suarez, efter at førstnævnte anklagede Suarez for racisme, hvilket han blev straffet for i 2011.

Da de to hold mødtes i den efterfølgende kamp, nægtede Suarez at give Patrice Evra hånden lige før kampen startede på Old Trafford.

Det endte dog med at være Evra, der kunne grine til sidst, da United vandt 2-1 på en Wayne Rooney-double. Den lejlighed udnyttede Evra til at juble provokerende lige foran næsen af en slukøret Suarez.

Generelt var der kampen igennem en ond stemning, som også gjorde, at der opstod problemerne spillerne imellem på vej ud både i pausen og efter kampen.

Faktisk så meget, at sikkerhedsfolkene på stadion måtte ind og skille parterne ad foran omklædningsrummene, hvor der opstod tummult.

Patrice Evra kigger tilbage på episoderne, som han nu har lagt bag sig.

– Der er en masse minder. Selvfølgelig da vi havde det problem med Suarez, fortæller Evra, som nu spiller i Marseille til beIN Sports.

– Vi vandt 2-1 og alle spillerne spillede for mig, og det var fantastisk med min jubel foran ham.

– Men nu er jeg glad. Jeg har det fint med Suarez. Vi har ingen problemer.

– Min første Manchester United vs. Liverpool-kamp var på Old Trafford.

– Jeg vandt et frispark, vi tog det, og Rio Ferdinand scorede det vindende mål.

– Før disse kampe var fansene bare vilde. Med atmosfæren på Anfield kan du virkelig føle, at de hader Manchester United. Det giver dig så meget mere energi at spille sådanne kampe, slutter Evra.

Annonce