Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pardew: Leicester lignede sig selv

Af Søren Nørgaard
23.10.2016 Kl. 09:41
Alan Pardew mener, at Leicester var bedre end Crystal Palace og spillede som i sidste sæson, hvor de vandt det engelske mesterskab.

De forsvarende engelske mestre fra Leicester har fået en svingende start på titelforsvaret og har indtil nu befundet sig i den tunge ende af tabellen. Lørdag fik Kasper Schmeichel og resten af Leicester-mandskabet dog oprejsning, da de sikkert slog Crystal Palace med 3-1. 

Undervejs i kampen viste The Foxes noget af det spil, som gjorde dem til mestre i sidste sæson. Noget som Crystal Palace-manager Alan Pardew også bemærkede: 

– Jeg vil mene, at Leicester i dag lignede mere det hold, som vandt Premier League i sidste sæson. Jeg så dem imod Chelsea og der spillede de slet ikke med samme aggression, som de gjorde imod os, siger den engelske manager. 

– Vi stod imod i lang tid, men over en hel kamp var det fortjent, at de vandt, slutter Alan Pardew. 

Annonce