Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pardew: Jeg havde også reddet Palace fra nedrykning

Af Tobias Reffstrup Rasmussen
11.08.2017 Kl. 06:55
Alan Pardew er overbevist om, at han også have reddet Crystal Palace fra at rykke ned i Championship.

Alan Pardew blev fyret et par dage inden jul sidste år, hvor Crystal Palace kun lige lå over nedrykningsstregen. Sam Allardyce tog over, og Palace endte i sikkerhed på en 14. plads – syv point over stregen.

Pardew, som nu er Sky Sports-ekspert, tror på, at han selv ville have vendt den synkende skude.

– Jeg tror virkelig på, at vi ville være kommet ud af det, siger Pardew til Sky Sports.

– Desværre gik det galt for Crystal Palace om sommeren. Vi mistede vores venstre back Pape Souare i en bilulykke i september og endte uden nogen venstrebenet backup. Det blev et kæmpe problem for os, og det var noget, vi ikke forudså.

– Det, som Palace gjorde i januarvinduet, var det samme, som jeg ville have gjort. Men spillerne havde også brug for et boost. De havde brug for en venstre back, og de fik to. De havde brug for en midterforsvarer, og Mamadou Sakho viste sig at blive en fantastisk signing for klubben.

Nu ser Pardew frem mod Palaces nye sæson under Frank de Boer, hvor de atter kommer til at skifte spillestil.

– At ændre spillestilen er noget, som jeg også kiggede på, da jeg tog over. Vi startede med at ændre det på en evolutionær måde, men vi mistede spillere, og andre mistede selvtillid, og det gik ikke så godt. Sam Allardyce kom ind og gik tilbage til det, som Tony Pulis gjorde med at have en meget struktureret stil, og de fik nok resultater til at blive i ligaen.

– Nu er de gået over til noget, som er en revolution med hensyn til stilskift. Spillerne er nødt til at købe ind på den og tro på det. De kommer til at komme i situationer, hvor de er under meget pres, specielt på den defensive side.

– Det er det, Frank de Boer vil have. Det er det, han havde i Ajax, og det er det, han forventer. Han ønsker, at forsvarsspillerne er komfortable på bolden, og det bliver interessant at se, hvordan det udvikler sig. Men man kommer nok til at se andre startere på Crystal Palace-holdet i forhold til dem, der har været der de sidste to-tre år.

Annonce