Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Palace må undvære Wilfried Zaha i fire uger

Af Gustav Tornby
15.08.2017 Kl. 15:37
Den nye Crystal Palace-manager Frank de Boer lider endnu et slag. Wilfried Zaha misser fire uger grundet en skade.

Wilfried Zaha, der i sidste sæson var den Premier League-spiller, der blev fældet mest, blev tirsdag undersøgt på Crystal Palace-træningsanlægget. 

Det sker efter Zaha forlod Selhurst Park med en forbinding omkring knæet oven på 3-0-nederlaget til Huddersfield. 

Kantspilleren og Crystal Palace havde først håbet på, at skaden ikke var seriøs og han ville blive klar til lørdagens udebanekamp mod Liverpool, men en scanning viser, at Zaha har pådraget sig en skade, der er seriøs nok til, at han er ude i fire uger. 

En sådan pause betyder, at han misser Anfield-kampen samt den følgende ligakamp mod Swansea før landskampspausen. 

Zaha håber derefter på at blive klar til udebanekampen mod Burnley den 10. september. 

Annonce