Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

På vej mod ny rekord: Vardy vs van Nistelrooy

Af Jeppe Augustsen
26.11.2015 Kl. 11:55
Jamie Vardy kan slå ny Premier League-rekord, hvis det lykkes ham at komme på tavlen mod Manchester United.

I sidste weekend scorede Jamie Vardy sit 13. ligamål denne sæson, da han gjorde det til 1-0 i 3-0-sejren over Newcastle. 

Det var også tiende kamp i træk, at han kom på måltavlen, og han tangerede dermed Ruud van Nistelrooys Premier League-rekord.

I den kommende weekend tager Leicester imod Manchester United på King Power Stadium, og dermed har Jamie Vardy mulighed for at slå ny Premier League-rekord. Vi ser nærmere på deres målsstime.

Mål nummer 1

Ruud van Nistelrooy: Han åbnede ballet på et straffespark og scorede også alle tre mål i 3-0-sejren over Fulham. 

Jamie Vardy: Da Leonardo Ulloa og Riyad Mahrez ikke var på banen, så skulle Vardy sparke straffespark og sikrede et point mod Bournemouth.

Mål nummer 2

Ruud van Nistelrooy: Hollænderen scorede to gange på straffespark, og denne gang var det mod Liverpool, som man besejrede 4-0.

Jamie Vardy: Efter at have været bagud 0-2 mod Aston Villa fik Vardy udlignet i det 82. minut, og Leicester endte med at vinde kampen 3-2.

Mål nummer 3

Ruud van Nistelrooy: Selvom Manchester United vandt hele 6-2 over Newcastle, så kom van Nistelrooy blot en enkelt gang på måltavlen.

Jamie Vardy: Igen var man bagud 0-2, og denne gang var det til Stoke, men Leicester fik resultatet vendt i anden halvleg til 2-2, hvor Vardy scorede det udlignende mål.

Mål nummer 4

Ruud van Nistelrooy: I en svær udekamp mod Arsenal gjorde han det til 1-0, men det var ikke helt nok til de tre point, da kampen endte 2-2.

Jamie Vardy: Denne gang nettede han to gang, men der resulterede ikke i point, da man tabte 2-5 til Arsenal.

Mål nummer 5

Ruud van Nistelrooy: Efter et flot indlæg fra Beckham kunne han let heade bolden i kassen på bagerste stolpe mod Blackburn, som blev besejret 3-1.

Jamie Vardy: Efter 28 minutters spil fik Leicester tildelt et straffespark, og det eksekverede Vardy sikkert, og Leicester vandt 2-1 over Norwich.

Mål nummer 6

Ruud van Nistelrooy: Hollænderen lukkede og slukkede til 2-0 på White Hart Lane efter et oplæg af Quinton Fortune.

Jamie Vardy: For tredje gang i træk kom Leicester bagud 0-2, men også denne gang kom de tilbage. Det gjorde de takket være Vardy, der med sine to mål i anden halvleg sikrede Leicester et point.

Mål nummer 7

Ruud van Nistelrooy: Det blev til endnu et hattrick i hjemmekampen mod Charlton, der endte 4-1 til De Røde Djævle.

Jamie Vardy: Hjemme mod Crystal Palace scorede han kampens eneste mål i det 60. minut og sikrede dermed The Foxes alle tre point.

Mål nummer 8

Ruud van Nistelrooy: Efter at have brændt en stor chance ude mod Everton scorede han på straffespark, som sikrede Manchester United en sejr på 2-1.

Jamie Vardy: Riyad Mahrez nettede først to gange mod West Bromwich, og i anden halvleg gjorde Vardy det til 3-1. Leicester endte med at vinde 3-2.

Mål nummer 9

Ruud van Nistelrooy: Denne gang brændte han et straffespark, men lukkede og slukkede til sidst i en 4-0-sejr over Bolton.

Jamie Vardy: For tredje gang i denne sæson skulle han sparke straffespark og scorede også sikkert i 2-1-sejren hjemme over Watford.

Mål nummer 10

Ruud van Nistelrooy: Manchester United kom bagud til Newcastle, men van Nistelrooy bragte senere balance i regnskabet, og Manchester United vandt 2-1.

Jamie Vardy: Sekunder før halvleg gjorde han det til 1-0 i udekampen mod Newcastle, som Leicester besejrede med 3-0.

Annonce