Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Özil om kontraktforhandlinger: Der bliver snart taget en beslutning

Af Jeppe Augustsen
27.03.2017 Kl. 07:16
Mesut Özil fortæller, at han snart skal mødes med Arsenal og snakke om en ny kontraktforlængelse.

Gennem de seneste måneder har Mesut Özil været et stort samtaleemne i den engelske presse, da der herskes tvivl om tyskerens fremtid i Arsenal.

Den nuværende kontrakt med The Gunners står til at udløbe i 2018, og Arsenal håber på at kunne forlænge med Mesut Özil.

Arsene Wenger har tidligere udtalt, at man har udskudt forhandlingerne, da man ikke kunne nå til enighed i første omgang.

Mesut Özil fortæller nu, at der snart vil blive foretaget en beslutning omkring fremtiden. I et interview med Die Welt bliver han spurgt ind til kontraktsituationen.

– Tror du, at Wenger fortæller en journalist, hvordan min fremtid ser ud, inden han siger det til mig? Jeg kender Wenger, siger Özil og tilføjer: 

– Jeg har en kontrakt med Arsenal frem til 2018, og jeg har det godt her. Vi skal snart have en snak, og så bliver der truffet en beslutning, slutter Özil.

Annonce