Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Osman: Martinez ødelagde Mirallas

Af Tobias Reffstrup Rasmussen
18.10.2017 Kl. 15:25
Kevin Mirallas har lidt under managerskiftene i Everton, lyder det fra tidligere spiller Leon Osman.

Kevin Mirallas har haft det svært i Everton de sidste par år og er langt fra den form, som i 2013/14-sæson så ham score ni mål og lave syv assists i Premier League. Det er kun blevet til tre indhop i Premier League i denne sæson.

Ifølge den tidligere Everton-spiller Leon Osman var Roberto Martinez skyld i, at Mirallas' form dalede.

– Han er en rigtig god spiller. Han har mange positive sider, men han er nok ikke den modigste, og det er nogle gange det, som fans vil se.

– Under David Moyes tilpassede han sig det britiske spil, og mod slutningen af sin første sæson, var han ikke bare god fremad på banen, men han løb også tilbage og tacklede og gav sig.

– Problemet kom under Roberto Martinez. Under Roberto blev han fortalt, på grund af Robertos spillestil, at han ikke behøvede at løbe med tilbage. Han blev fortalt "bare rolig, vi har andre spillere, som vil gøre det. Du skal bruge al din energi den anden vej", og det er fint, men han havde brug for at komme tilbage og blive en holdspiller igen. Under Martinez mistede vi noget af det sammenhold, siger Osman ifølge Liverpool Echo.

Annonce