Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Optakt: West Bromwich - West Ham

Af Gustav Tornby
28.04.2016 Kl. 13:07
Vi varmer op til lørdagens møde mellem West Bromwich og West Ham.

Spilletidspunkt: Lørdag klokken 16.00.
Spillested: The Hawthorns
TV: –

West Bromwich fik et glimrende resultat med fra mandagens møde med Tottenham Hotspur på White Hart Lane, hvor Tony Pulis – til trods for, at han i første halvleg kunne se sit hold komme bagud – fik et point med tilbage til udkanten af Birmingham. 

Til trods for resultatet er Pulis meget defensivt orienterede mandskab uden sejr i de seneste seks kampe i Premier League, og er endnu ikke matematisk sikre fra nedrykning. Alt andet lige vil det kræve en kæmpe opblomstring fra nogle af de hold, der er under the Baggeis, hvis de skal ende i Championship i næste sæson. 

En 3-1-sejr over Wtaford i sidste runde afsluttede en række af fire uafgjorte opgør i træk for The Hammers og resultatet mod The Hornets satte West Hams jagt efter kvalifikation til Champions League tilbage på skinnerne. West Ham er blot tre point bag Manchester United på femtepladsen, og skal få tre sejre i træk i de tre resterende opgør i ligaen, hvis de bare vil have en minimal chance om kvalifikation til Europas fineste klubturnering. 

West Bromwich kommer dog ikke til at gøre det nemt for West Ham lørdag, men the Hammers bør være stærke nok til at sikre de tre point, som de har brug for. 

Skader og karantæner: 
West Bromwich: Berahino(ankelskade – tvivlsom), Foster(ankelskade – tvivlsom), Pritchard(hofteskade), Brunt(knæskade) og Morrison(forstrækning).  

West Ham: Ingen skader

Forventede startopstillinger: 
West Bromwich (4-2-3-1): Myhill; Dawson, McAuley, Olsson, Evans; Yacob, Fletcher; Sessegnon, Gardner, McClean; Rondón

West Ham (4-3-3): Adrián; Byram, Reid, Ogbonna, Cresswell; Noble, Kouyaté, Lanzini; Antonio, Carroll, Payet

Vores dom: West Ham har langt mest at spille om og burde vinde kampen. 

Annonce