Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Optakt: Tottenham - Watford

Af Jeppe Augustsen
06.02.2016 Kl. 06:28
Denne weekend brager Tottenham og Watford sammen på White Hart Lane - vi varmer op til kampen her.

Spillested: White Hart Lane

Spilletidspunkt: Lørdag klokken 16.00

TV: Viaplay

Efter længere tid med flotte resultater, så har Tottenham for alvor spillet sig ind i bevidstheden hos Premier League-fansene som en bejler til titlen. Pochettinos tropper er nummer tre i Premier League – kun fem point bag Leicester City på førstepladsen.

Spurs har vundet fem af de seneste otte kampe og har sejret i deres seneste tre kampe. Det er stabilitet, der ikke er set ofte i årets uforudsigelige Premier League. Tottenham har en homogen trup, der med udgangspunkt i et stabilt forsvar og en brandvarm Harry Kane virker til at kunne slå de fleste. I midtugen var det Norwich, der måtte gå fra eget græs med et nederlag på 3-0 til Spurs. 

Watford har haft en fantastisk første sæson i Premier League. Flores' mandskab spiller friskt til og godt hjulpet på vej af duoen med Troy Deeney og Odion Ighalo, så har man været ligaens favoritdræber nummer ét i denne sæson.

Watford ramte for nylig en skidt periode med fem kampe i træk uden sejr og med fire nederlag. I forrige runde slog man dog Newcastle 2-1, og midtugens 0-0 resultat mod Chelsea har sendt The Hornets frem på Premier Leagues niendeplads; Ganske tæt på subtoppen. 

Kampen her betyder meget for begge hold. Mens Spurs kæmper om titlen, så kan Watford opnå europæisk fodbold i en oprykkersæson, hvilket ville være historisk for byen lidt udenfor London.

Skader og karantæner:

Tottenham: Dele Alli (sygdom – tvivlsom), Jan Vertonghen (korsbåndsskade), Ryan Mason (ankelskade – tvivlsom), Clinton N'Jie (knæskade)

Watford: Miguel Britos (sygdom – tvivlsom), Eric Capoue (sygdom – tvivlsom), Joel Ekstrand (korsbåndsskade)

Forventede startopstillinger:

Tottenham (4-2-3-1): Lloris, Rose, Wimmer, Alderweireld, Walker, Dembele, Dier, Eriksen, Alli, Son, Kane.

Watford (4-3-2-1): Gomes, Nyom, Cathcart, Britos, Ake, Capoue, Watson, Behrami, Jurado, Deeney, Ighalo.

Vores bud: Tottenham er godt kørende for tiden og de nykronede titelaspiranter fra London vinder med 3-1.

Annonce