Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Optakt: Norwich - West Ham

Af Gustav Tornby
12.02.2016 Kl. 17:55
Norwich City tager hjemme på Carrow Road imod West Ham. Vi varmer op til kampen her.

Spilletidspunkt: Lørdag klokken 16.00
Spillested: Carrow Road
TV: TV3+

Alex Neil brugte mange penge i løbet af januarvinduet for at hente spillere som Steven Naismith og Timm Klose, men det er ikke noget, der har været tydeligt på banen. Faktisk er Norwich blot det tredje mandskab, der i denne sæson bliver besejret af Aston Villa, der slog the Canaries med 2-0 i sidste weekend. 

Norwich står efter den kamp nu noteret for seks nederlag i træk i alle turneringer for Alex Neils mandskab, og som et resultat af dette er de nu under stregen – ét point fra sikkerthed. Der er masser at arbejde med for Neil og hans spillere, specielt problemer i begge dele af banen. Norwich har i de seneste seks kampe blot scoret fem mål – fire i én af kampene – og selv dér var de fire mål ikke rigeligt til at få bare ét point. 

West Ham har haft problemer både på og udenfor banen i løbet af de seneste par år, men lige nu et det en god tid at være West Ham-fan. The Hammers er lige nu på sjettepladsen i Premier League. Oven på det skifter de inden længe til det Olympiske Stadion, mens holdet spiller en form for fodbold, der er nydeligt at følge. 

Forud for turen til Norwich har holdet fået endnu et boost – torsdag skrev Dimitri Payet – holdets ubestridte stjerne og playmaker – under på en ny kontrakt, der løber frem til 2021. Franskmanden har scoret seks mål samt assisteret fire siden sin ankomst fra Marseille i løbet af sommeren, så det er ikke overraskende, at Bilic har kaldt Payet for hans bedste spiller. 

Skader og karantæner: 
Norwich: Graham Dorrans(sygdom) og Andre Wisdom(knæskade)

West Ham: Cheikhou Kouyaté(tvivlsom – sygdom), Winston Reid(forstrækning), James Tomkins(lårskade), Manuel Lanzini(muskelskade) og Diafra Sakho(forstrækning). 

Forventede startopstillinger: 
Norwich(4-4-1-1): Rudd; Martin, Klose, Bassong, Brady; Redmond, Mulumbu, O'Neil, Hoolahan; Naismith; Mbokani

West Ham(4-3-3): Adrián; Byram, Collins, Ogbonna, Cresswell; Obiang, Song, Noble; Antonio, Valencia, Payet

Vores dom: Eftersom West Ham formentlig er trætte oven på deres midtugeopgør mod Liverpool, og Norwich har problemer foran kassen, så skal der ikke forventes mange mål på Carrow Road. 0-0 gætter vi på. 
 

Annonce