Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Optakt: Manchester United - Crystal Palace

Af Gustav Tornby
19.04.2016 Kl. 12:49
Vi varmer op til onsdagens møde i Premier League mellem Manchester United og Crystal Palace.

Spilletidspunkt: Onsdag klokken 21.00
Spillested: Old Trafford
TV: TV3 Sport 2

Manchester United er nu blot fire point efter Arsenal på fjerdepladsen i Premier League oven på klubbens 1-0-sejr over Aston Villa lørdag eftermiddag, mens Arsenal måtte nøjes med 1-1 mod Uniteds modstander onsdag, Crystal Palace. 

The Eagles fortsatte deres seneste opblomstring ved at hapse et point mod Arsenal og gjorde det dermed til fire kampe uden nederlag i træk i Premier League. 

Begge hold har formentlig et øje på deres FA Cup-semifinale i weekenden, og det bliver formentlig muligt at se i de to mandskabers startopstilling. Her giver Manchester United formentlig chancer til spillere som Marouane Fellaini og Memphis Depay.

Crystal Palace kan dog begræde, at holdets i denne sæson bedste spiller, Scott Dann, pådrog sig en skade i foden i kampen mod Arsenal og mens han forventes at blive klar i tide til kampen mod Manchester United, så tager Alan Pardew formentlig ikke nogen chance med ham forud for weekendens FA Cup-semifinale mod Watford. 

Skader og karantæner: 
Manchester United: Ander Herrera(ankelskade), Adnan Januzaj(forstrækning), Bastian Schweinsteiger(knæskade), Will Keane(hofteskade) og Luke Shaw(dobbelt benbrud). 

Crystal Palace: Scott Dann(ankelskade), Dwight Gayle(muskelskade), James McArthur(ankelskade – tvivlsom) og Kwesi Appiah(knæskade)

Forventede startopstillinger: 
Manchester United(4-1-4-1): De Gea; Darmian, Smalling, Blind, Fosu-Mensah; Schneiderlin; Lingard, Fellaini; Rooney, Memphis; Rashford

Crystal Palace(4-2-3-1): Hennessey; Ward, Kelly, Delaney, Souaré; McArthur, Ledley; Zaha, Puncheon, Chung-yong; Adebayor

Vores dom: Mens begge mandskaber har fokus på weekendens kamp, så er United blot stærkere. De har vundet med præcis 1 mål i deres seneste fire hjemmekampe. 1-0 vinder De Røde Djævle. 

 

 
Annonce