Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Optakt: Crystal Palace – Watford

Af Jeppe Augustsen
12.02.2016 Kl. 21:42
Watford gæster Crystal Palace på Selhurst Park i denne spillerunde – vi varmer op til kampen her.

Spillested: Selhurst Park

Spilletid: Lørdag klokken 16.00

TV: Viaplay

Crystal Palace havde en fantastisk december måned, hvor det blev til ni point ud af 15 mulige, men i det nye år er det gået ned ad bakke.

I de første seks ligakampe står de noteret for fem nederlag og en uafgjort, hvor det ene point kom i sidste runde mod Swansea. De dårlige resultater har medført, at de er faldet ned på en 12. plads.

Alan Pardew skal dermed forsøge at få sine tropper tilbage på det rette spor, når oprykkerne fra Watford kommer på besøg, der blot er ét point foran Crystal Palace.

Ligesom deres modstandere i denne runde har Watford ikke fået den bedste start i 2016 – fire point ud af 18 mulige er det blevet til. En flot halvsæson har dog gjort, at de på nuværende tidspunkt ikke er i fare for at rykke ned.

Skader og karantæner:

Crystal Palace: Kwesi Appiah (knæskade), Yannick Bolasie (hofteskade), James McArthur (ankelskade), Jason Puncheon (forstrækning), Joe Ledley (muskelskade)

Watford: Joel Ekstrand (knæskade)

Forventede startopstillinger:

Crystal Palace – (4-2-3-1): Hennessey, Ward, Dann, Delaney, Souaré, Jedinak, Mutch, Zaha, Cabaye, Chung-Yong, Adebayor

Watford – (4-3-1-2):  Gomes, Nyom, Cathcart, Britos, Aké, Behrami, Watson, Suarez, Capoue, Ighalo, Deeney

Vores bud: Det er et opgør mellem to mandskaber, som ikke er i prangende form. De vil formentlig være tilfredse med et point, og derfor spår vi et 1-1-resultat.

Annonce