Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

'Operation Wenger': FA vil have Arsene Wenger

Af Jeppe Augustsen
28.09.2016 Kl. 12:27
Det engelske fodboldforbund har i sinde at henvende sig til Arsene Wenger og forhøre sig, om han kunne tænke sig at blive engelsk landstræner.

Efter fyringen af Sam Allardyce er det engelske fodboldforbund nu på jagt efter en erstatning.

Fra den 8. oktober til den 15. november skal England møde Malta, Slovenien, Skotland og Spanien i VM-kvalifikationskampe, hvor Gareth Southgate skal stå i spidsen for det engelske fodboldlandshold, mens de er på udkig efter en erstatning.

Ifølge Daily Mail vil det engelske fodboldforbund tage kontakt til Arsene Wenger, som de gerne vil have som en permanent afløser for Big Sam.

Arsene Wengers kontrakt med Arsenal udløber efter denne sæson, men ifølge den engelske avis skal FA ikke have alt for store forhåbninger, da ledelsen i Arsenal vil forlænge Arsene Wengers aftale.

På mandag er det præcis 20 år siden, at Arsene Wenger overtog roret i London-klubben og skriver sig dermed ind i historiebøgerne. 

Inden ansættelsen af Sam Allardyce var FA opsatte på at få fat i Arsene Wenger, men på det tidspunkt ville han blive i Arsenal. Han udtalte dog, at han ikke vil afvise det i fremtiden.

– Kunne jeg stå i spidsen for det engelske landshold? Hvorfor ikke? Jeg vil aldrig afvise det, men jeg er glad og fokuserer på Arsenal. England er mit andet hjem, lød det fra Wenger tidligere på året.

Annonce