Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Onsdagens rygtebørs: Walker og Sanchez på plads hos rival

Af Gustav Tornby
24.05.2017 Kl. 08:06
Onsdagens rygtebørs inkluderer blandt andet historier om Alexis Sanchez, Kyle Walker, Chris Smalling, Anderson Talisca, Michy Batshuayi samt Kelechi Iheanacho.

Bayern München er ifølge det chilenske medie El Mercurio villige til at betale hele £50 millioner for Arsenals Alexis Sanchez og er klar med en løncheck på £10 millioner per sæson. Som et modstykke til den historie skriver den tyske avis, Bild, at Bayern München er klar til at trække sig ud af kampen om chilenerens underskrift. De tyske giganter er nemlig kun klar til at tilbyde ham 16 millioner euro om året, mens han allerede tjener 20 millioner euro årligt på Emirates Stadium. 

Det efterlader Manchester City i førersædet i kampen om angriberen. På Etihad Stadium føler Manchester Citys spillere sig sikre på, at de til næste sæson får to nye holdkammerater – Kyle Walker fra Tottenham og Alexis Sanchez fra Arsenal. Efter sigende skulle Manchester City betale i alt £100 millioner for de to. Det skriver Daily Mirror. 

West Bromwich og West Ham vil begge have fingrene i Manchester Uniteds 27-årige stopper, Chris Smalling. Det skriver The Sun. 

Benficas 23-årige brasilianske midtbanespiller, Anderson Talisca, der er et emne for Manchester United, forventes inden længe at forlænge sin lejeaftale med Besiktas. Det melder den tyrkiske avis, Hurriyet. 

West Ham planlægger til sommer at byde på to spillere – Chelseas belgiske angriber, Michy Batshuayi, samt Manchester Citys nigerianske forward, Kelechi Iheanacho. Den historie findes hos mediet Goal.com. 

West London Sport skriver, at den kinesiske klub, Tianjin Quanjian, har afvist, at de har været i forhandlinger med Diego Costa omkring et skifte til kinesisk fodbold for den 28-årige spanier.

Kylian Mbappe har et krav til eventuelle bejlere: fast spilletid. Får det franske stjernefrø dét krav opfyldt, er han klar til et skifte. Sådan lyder historien hos det franske medie, beIN SPORTS. 

Der er større chance for, at den columbianske playmaker James Rodriguez forlader Real Madrid til fordel for Chelsea fremfor Manchester United, lyder det hos det spanske medie, El Chiringuito. 

Clarence Seedorf, der har vundet Champions League hele fire gange, har interesse i at blive manager i England og er sågar villig til at tage et job i The Championship. Det fortæller han til talkSPORT. 

Bournemouth har ingen interesse i at hente Chelsea-stopperen John Terry, skriver lokalavisen, Bournemouth Echo. 

Manchester United er til sommer klar med ny lønforhøjelse til Marcus Rashford. De Røde Djævle vil give Rashford yderligere £10.000 i lønforhøjelse, skriver The Sun. 

Ross Barkley forlader til sommer Everton. Tottenham og Manchester United er begge interesseret i midtbanespilleren. Det skriver Daily Mirror. 

Arsenal er interesseret til at hente Real Madrid-backen Danilo, skriver Don Balon. 

Arsenal har igangsat forhandlinger med belgiske KAS Eupen omkring et køb af angriberen, Henry Onyekuru, skriver Sky Sports. 

Spanske Marca skriver, at Manchester United har tilbudt Antoine Griezmann en lønpakke, der vil indbringe franskmanden £250.000 om ugen på Old Trafford. 

Annonce