Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Vardy forlænger med Leicester

Af Jeppe Augustsen
06.02.2016 Kl. 19:45
Leicester har bekræftet, at Jamie Vardy har skrevet under på en kontraktforlængelse.

Jamie Vardy har været en af de helt store fornøjelser at følge i denne sæson, hvor han med sine 18 ligamål har en stor andel i Leicesters store succes.

De flotte præstationer er selvfølgelig ikke gået ubemærket hen, og den engelske angriber er i søgelyset hos flere klubber, heriblandt Chelsea.

Der har i den seneste tid gået rygter om, at Leicester vil belønne Jamie Vardy med en ny kontrakt, og det er nu blevet en realitet. 

På klubbens hjemmeside bekræfter man, at angriberen har skrevet under på en ny kontrakt, der binder ham til klubben frem til sommeren 2019.

– Jeg er meget glad for at kæmpe og opnå noget specielt med denne klub. Jeg har aldrig oplevet en holdånd som denne – det kommer fra ejerne, manageren og hans stab samt spillerne og fansene. Jeg vil rigtig gerne være en del af det lang tid endnu, siger Vardy til klubbens hjemmeside.

– Leicester har vist mig stor tillid, siden den dag jeg kom hertil for tre og et halvt år siden, og det er umuligt at forklare, hvor meget den tro har forbedret mig. Jeg vil være evig taknemmelig for den investering, som klubben har foretaget ved at hente mig, og jeg arbejder hårdt hver dag for at give noget tilbage.

Annonce