Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Tottenham henter Moussa Sissoko

Af Redaktionen
31.08.2016 Kl. 21:59
Tottenham Hotspur har købt Moussa Sissoko hos Newcastle United.

Tottenham Hotspur og Newcastle United blev enige til slut. Den offensive altmuligmand Moussa Sissoko får en femårig aftale på White Hart Lane, det bekræfter spilleren sent onsdag på sin Twitter-profil.

Tottenham og Everton har i dag kæmpet i et sandt kapløb om den franske midtbanespiller, Sissoko. Derfor har der uden tvivl været gang i ledelsesgangene på både Goodison Park og White Hart Lane onsdag. Det endte dog med at blive Tottenham, der tog den 27-årige Magpies-profil.

Moussa Sissoko var en af de helt store stjerner for Newcastle United, der i sidste sæson rykkede ud af Premier League. Landsholdsspilleren imponerede desuden ved denne sommers EM-slutrunde i Frankrig og har længe ønsket et skifte væk fra Newcastle.

Klubber som Real Madrid og Juventus har også tidligere på sommeren været sat i forbindelse med Sissoko.

Rygterne siger, at Tottenham betaler i omegnen af 263 millioner kroner for spilleren.

Annonce