Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Fulham lejer Ojo i Liverpool

Af Pelle Rigtrup
16.08.2017 Kl. 14:18
Den 20-årige offensivspiller skal tilbringe den kommende sæson i Fulham.

Liverpool bekræfter på klubbens officielle hjemmeside, at man har udlejet offensivspilleren Sheyi Ojo til Fulham for den kommende sæson. 

Ojo fik ikke mange chancer på Liverpools førstehold i den forgangne sæson, og The Reds skulle angiveligt være blevet enige med flere klubber om en lejeaftale, hvorefter det 20-årige talent kunne vælge. 

Offensivspilleren har valgt Fulham, og han bliver dermed udlejet for tredje gang i sin karriere, efter det tidligere er blevet til lejeophold i Wolverhampton og Wigan. 

Sheyi Ojo fik debut på Liverpools førstehold i januar 2016, og siden da er det blevet til 13 optrædener. 

Annonce