Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Everton giver forbud til fan efter Lyon-opgør

Af Morten Bruun Jørgensen
20.10.2017 Kl. 10:00
Everton har nu uddelt en straf til en af klubbens fans, som var involveret i en slåskamp i torsdagen Europa League-kamp mod Lyon.

I det 64. minut opstod der tumult efter Ashley Williams og Anthony Lopes stødte sammen ved baglinjen. Spillere fra både Everton og Lyon kom ilende til, og der blev skubbet til hinanden – men også et par Everton-fans var involverede. 

Episoden foregik bag Lyons mål, og her nåede et par Everton-fans helt frem til barrieren, hvorfra de fik slået ud efter blandt andre Anthony Lopes. Én af disse var en mand med et barn i sin favn – se episoden her

Everton har nu set videomateriale fra episoden, og de har været i stand til at identificere én af fansene – det er uvist, om det er den føromtalte mand. Den identicerede Everton-fan er blevet udelukket fra alle fremtidige Everton-kampe, og Merseyside Politi har desuden også indledt en efterforskning. 

– Ansatte har set billeder af episoden, der indtraf i det 64. minut af kampen mod Lyon, hvor tilskuere i fronten af Gwladys Street End blev involveret i en konfrontation mellem spillere. Vi har identificeret én person, som nu vil blive straffet. Dette vil inkludere et forbud mod at komme til fremtidige Everton-kampe, og klubben vil indsende en formel klage til Merseyside Politi, lyder det i et statement på klubbens hjemmeside. 

 

Annonce