Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nye Inter-ejere har store planer: Vil bringe Premier League-stjerne til San Siro

Af Jeppe Augustsen
28.06.2016 Kl. 09:55
De nye kinesiske ejere i Inter har udset sig Dimtri Payet som det helt store transfermål denne sommer. Det skriver Gazzetta dello Sport.

Efter en længere tid med en masse spekulationer blev det tidligere på måneden bekræftet, at kinesiske forretningsfolk fra Suning Holdings Group købte 68,5 procent af aktierne i Inter.

De har til formål at få Inter tilbage på sporet som en af de største klubber i Europa og vil investere en masse penge for at det kan lade sig gøre.

– Sunings seks grene vil forsyne Inter med ressourcer. Vi vil gøre et af de største hold i Serie A og europæisk fodbold endnu stærkere og mere fantastisk, lød det fra Zhang Jindong, der er formand i Suning Holdings Group.

De vil bl.a. tildele Roberto Mancini et stort transferbudget, hvor de har til formålet at bringe 2-3 stjernespillere til klubben, og én af dem skal findes i Premier League.

Ifølge Gazzetta dello Sport har de nemlig West Hams Dimitri Payet på ønskelisten, der var en af de bedste spillere i Premier League i den forgangne sæson.

I sin debutsæson for The Hammers blev det til 9 mål og 12 assists i sine 30 Premier League-kampe.

Annonce