Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny Watford-profil: Jeg anede intet om min transfer?

Af Redaktionen
03.07.2015 Kl. 17:59
Watfords 'nye signing' Jose Holebas siger, at han ikke har skrevet under med klubben, selvom det fra officielt hold er blevet bekræftet.

Både AS Roma og Watford bekræftede tidligere på dagen på deres hjemmesider, at Jose Holebas skifter Serie A ud med Premier League og har sat sin underskrift på en tre-årig aftale hos nyoprykkede Watford. 

Nu fastslår den 31-årige forsvarsspiller så, at han slet ikke har underskrevet noget endnu og han siger endda, at han end ikke har set kontrakten som det påstås, at han har underskrevet.

– De har arrangeret min transfer uden at spørge mig, siger Holebas til Greek Gazetta og uddyber:

– Jeg har ikke underskrevet noget endnu og jeg skal se kontrakten før jeg gør det. Jeg aner ikke, hvorfor det her er sket.

– Jeg kom hjem fra min ferie i Dubai i dag og pludselig sagde alle, at min transfer var blevet bekræftet? Jeg aner ikke hvad der foregår. Jeg sidder i Tyskland lige nu? Hvordan skulle jeg kunne skrive under på en kontrakt?

– Jeg ved, at både Roma og Watford har annonceret min transfer, men de skal snakke med mine repræsentanter først og fremmest, fastslår Holebas, der dermed chokerer de mange Watford-fans, der ellers havde lovprist deres nye mand.

Den 31-årige græker fik i sidste sæson 24 Serie A-kampe for AS Roma og derfor var mange overraskede over, at det lykkedes Watford at hente ham.

Roma bekræftede i dag på deres hjemmeside, at de to klubber er blevet enige om en pris på Jose Holebas., som menes at koste Watford €2,5 millioner, men prisen kan stige med yderligere €500.000 afhængigt af grækerens præstationer.

Annonce