Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny Liverpool-profil har brækket hånden: Mignolet igen førstevalg

Af Redaktionen
29.07.2016 Kl. 19:48
Liverpools nye keeper Loruis Karius har ifølge flere engelske medier brækket hånden.

Flere pålidelige engelske aviser, blandt andre The Telegraph, skriver fredag aften, at Liverpools tyske målmand, Loruis Karius, kan se frem til ''minimum'' to måneder på sidelinjen. 

Karius var på vej ind til sæsonen som Liverpools førstevalg, men erhvervelsen fra Mainz brækkede hånden i træningskampen mod Chelsea FC, da han boksede efter bolden efter et indlæg og ramte holdkammeraten Dejan Lovren i hovedet.  

Karius brækkede en knogle i hånden ved sammenstødet onsdag aften og scanninger i USA har vist, at han skal opereres.

Dermed starter Liverpool formentlig med belgiske Simon Mignolet i målet, når Premier League-sæsonen sparkes i gang om lidt mere end to uger.

Karius er efter sigende fløjet hjem til Liverpool for at gennemgå en operation snarrest muligt.

Annonce