Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Noble hylder Moses: Kan være blandt de bedste

Af Søren Nørgaard
28.10.2016 Kl. 07:59
West Ham-kaptajn Mark Noble hylder Chelseas Victor Moses, som han mener kan være blandt de bedste på sine gode dage.

Den nigerianske landsholdsspiller Victor Moses blev i 2012 hentet til Chelsea fra Wigan, men i de første tre sæsoner blev han udlejet til henholdsvis Stoke, Liverpool og West Ham. I denne sæson har den 25-årige nigerianer fået chancen under Chelseas italienske manager Antonio Conte.

Den tidligere Juventus-manager har vist den tidligere Wigan-profil stor tillid og Victor Moses bliver ofte brug som højre wingback i Contes 3-5-2 system. I midtugen blev den hurtige kantspiller sparet, da Chelsea spillede EFL Cup mod hans tidligere klub West Ham. 

I kampbladet op til kampen fik Victor Moses dog rosende ord med på vejen fra West Ham-kaptjanen Mark Noble:

– På sine bedste dage er Victor Moses blandt de bedste spillere og man kan ikke stoppe ham. Problemet for ham har indtil nu været, at han ikke har været konstant nok i sine præstationer. Det ligner dog, at han har fundet et højt og stabilt niveau i Chelsea og nyder at spille fodbold, siger Mark Noble. 

West Ham vandt kampen 2-1, men efterfølgende blev kampen mest kendt for tilskuerurolighederne, som fandt sted under kampen. 

Annonce