Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Newcastle siger farvel til franskmænd

Af Jonas Dalgård
05.05.2016 Kl. 11:57
Newcastle kæmper for tiden om overlevelse i Premier League, men uden for kridtstregerne sker der også ting og sager i Tyneside-klubben.

Således har Newcastle United i dag opsagt samarbejdet med klubbens to franske midtbanespillere Gabriel Obertan og Sylvain Marveaux. Det sker, som en gensidig opsigelse med øjeblikkelig virkning. 

– Newcastle United kan bekræfte, at Gabriel Obertan og Sylvain Marveaux har forladt St. James Park' efter gensidig forståelse, skriver Tyneside-klubben på sin hjemmeside. 

Spillerne havde kontraktudløb efter sæsonen, men begge spillere var ikke en del af Rafa Benitez planer for sæsonens resterende kampe.

Gabriel Obertan har haft problemer med en forstrækning igennem store dele af sæsonen, hvor det blot er blevet til fem kampe i august og september for den tidligere Manchester United-spiller. 

Endnu værre har det set ud for Sylvain Marveaux, der blot har været med i Newcastle-truppen to gange i sæsonen uden at komme i aktion. 

Det står nu frit for de to spillere at finde nye klubber. 

Annonce