Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Newcastle-forsvarer skifter til slovakisk fodbold

Af Redaktionen
27.06.2017 Kl. 16:10
Newcastle sender forsvarsspilleren Lubomir Satka til slovakisk fodbold.

Newcastle Uniteds 21-årige stopper Lubomir Satka forlader Newcastle United og skifter til FC DAC 1904 fra Slovakiet. Det bekræfter Newcastle United tirsdag på klubbens hjemmeside.

Satkas aftale med Newcastle udløber ved udgangen af denne måned og parterne har altså valgt ikke at forlænge samarbejdet.

Satka har underskrevet en tre-årig aftale i hjemlandet.

Dermed slutter en periode på hele fem år i det nordlige England for Satka. Stopperen kom til St. James' Park fra MFK Dubica i 2012 og fik sin debut for førsteholdet i en FA Cup-kamp mod Leicester City i januar 2015.

De 31 minutter Satka fik mod The Foxes blev dog også hans eneste på Newcastles førstehold under opholdet på Tyneside.

Satka har mest optrådt for andetholdet (U/23), hvor han fik hele 67 kampe. Derudover har han under tiden været udlejet til League Two-holdet York City og i dele af den forgangne sæson til DAC i hjemlandet.

Annonce