Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Neville: Vil hellere have Costa end Morata

Af Morten Bruun Jørgensen
22.09.2017 Kl. 06:16
Phil Neville er af den overbevisning, at Diego Costa er en bedre angriber end Àlvaro Morata.

Torsdag blev Chelsea og Atlético Madrid endelig enige om en pris for Diego Costa, så den spanske angriber kan vende tilbage til den klub, han forlod i sommeren 2014.

Costa har i de seneste tre sæsoner været en flittig målscorer for Chelsea, men efter sidste sæson besluttede Antonio Conte sig for, at angriberen ikke længere havde en fremtid i klubben. Gennem sommerens transfervindue forsøgte Chelsea at skille sig af med Costa, men først nu er det lykkedes.

Erstatningen for Costa er dog blevet hentet ind, og det i form af landsmanden, Àlvaro Morata, som kom til fra Real Madrid. Morata er startet opholdet i Chelsea med at score tre gange, men trods den fornuftige start af Morata, vil Phil Neville alligevel foretrække Costa.

– Jeg vil hellere have Costa end Morata på mit hold ethvert tidspunkt i øjeblikket for at være ærlig. Jeg mener, at han passer bedre til det engelske spil. Morata har stort potentiale, men hvis du er modstandernes manager, vil du hellere møde Morata end Costa, har Neville fortalt ifølge Sky Sports.

– Han er en fantastisk spiller. Han scorede mål, og han er én, hvor man tænker: ”Jeg ville elske at have ham på mit hold”.

Neville mener dog alligevel, at Morata er en bedre afslutter end Costa, som dog har nogle andre kvaliteter uden for feltet, som Morata ikke er i besiddelse af. 

Annonce