Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Neville revser Fellaini: Det var torskedumt

Af Jeppe Augustsen
05.12.2016 Kl. 08:02
Det var den rigtige beslutning af Jose Mourinho at skifte Marouane Fellaini ind, men belgieren skuffede Jose Mourinho, lyder det fra Gary Neville.

Manchester United stod til at få alle tre point med hjem fra Goodison Park, men i det 87. minut udlignede Leighton Baines til 1-1 på straffespark, der blev kampens resultat.

Det var Marouane Fellaini, som blot havde været på banen i to minutter, der begik straffesparket.

Gary Neville forsvarer Jose Mourinho og revser i stedet Marouane Fellaini, der endte med at blive skurken.

– Everton ville pumpe bolde op til Lukaku med ti minutter tilbage. Man kan sagtens forstå managers beslutning om at skifte Fellaini ind, men så gør han noget så torskedumt, som det der. Det var meget skidt af en erfaren spiller, siger Gary Neville til Sky Sports.

– Mourinho foretog den rette beslutning, men han blev svigtet af sin spiller, slutter Gary Neville.

Annonce