Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Neville: Manchester United i bedre position end sidste år

Af Søren Nørgaard
04.07.2015 Kl. 15:35
Den tidligere Manchester United-profil Gary Neville mener, at Manchester United er i en bedre position forud for sæsonen, end de var sidste år.

Luis Van Gaal har stået i spidsen for Manchester Uniteed i en sæson, hvor det lykkedes klubben at slutte i top-fire. Det flotte resultat og kendskabet til den hollandske manager betyder, at næste sæson kan blive endnu bedre for Manchester United, hvor klubben skal forsøge at få en bedre start, end det var tilfældet i år. 

Sidste sæson vandt De Røde Djævle således kun en af de første fem kampe i sæsonen, men den undskyldning kan spillerne ikke bruge i næste sæson, mener den tidligere Manchester United-profil Gary Neville:

– Luis Van gaal har været i Manchester United i et år nu, og han er faldet til, ligesom spillerne kender ham. 

– Sidste sommer købte Manchester United mange nye spillere, som havde svært ved at falde til, men det bliver lettere nu. Dermed vil klubben også have et nemmere udgangspunkt forud for sæsonstarten. 

Manchester United har både Tottenham og Liverpool indenfor de første par kampe i den nye sæson. Kampe som skal vise, hvilken forfatning spillerne står i tidligt på sæsonen:

– Det er selvfølgelig vigtige kampe for alle tre klubber, men Manchester United skal bruge kampene til at vise de andre storhold, at de vil kæmpe med om titlen, slutter Gary Neville. 

Annonce