Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Navas åbner op: Svært at komme sig over mislykket United-skifte

Af Mads Bye Marboe
25.06.2016 Kl. 13:24
Keylor Navas fortæller, at han længe havde svært ved at komme sig over det mislykkede skifte til Manchester United.

David De Gea var på vej til Real Madrid sidste sommer, og Keylor Navas skulle den anden vej. Papirarbejdet blev dog aldrig færdiggjort, og handlen faldt derfor til jorden.

De Gea har siden underskrevet en ny aftale med 'De Røde Djævle', mens costaricanske Navas har imponeret hos den spanske hovedstadsklub. I første omgang var det dog en bitter pille at sluge, fortæller Real-keeperen.

– Det er ikke godt, når sådan noget sker, men jeg er ikke en, der kigger tilbage, og jeg bærer ikke nag. Jeg så udelukkende, at Gud havde givet mig muligheden for at opfylde min drøm, der var at spille et år mere hos Los Blancos og vinde titler, siger han til den spanske avis, Marca og tilføjer:

– Jeg nød det hele: La Liga-kampene, Champions League. Jeg er ekstremt taknemmelig for alle, der har hjulpet mig. Natten den 31. august var en bitter pille at sluge, men det er allerede glemt, og alt er perfekt.

29-årige Navas skiftede til kongeklubben fra Levante efter en succesfuld VM-slutrunde med det costaricanske landshold, som nåede kvartfinalen. Her blev de senere bronzevindere fra Holland endestationen efter straffesparkskonkurrence.

Annonce