Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mustafi: Gary Neville lærte mig at være en leder

Af Mads Bye Marboe
10.12.2016 Kl. 13:40
Gary Neville havde ikke noget succesfuldt ophold i Valencia, men Shkodran Mustafi lærte alligevel en smule af United-ikonet.

Gary Neville blev i december sidste år ansat hos Valencia, selvom han på dette tidspunkt var uden managererfaring.

I denne periode var Arsenals Shkodran Mustafi også hos den spanske klub, og selvom United-legenden blev fyret blot 119 dage senere, lærte tyskeren at agere som leder.

– Jeg respekterede ham som spiller – han var fantastisk. Som træner synes jeg, at han havde de rigtige idéer, men på daværende tidspunkt var det svært for enhver manager i Valencia, ikke bare Gary Neville, siger Mustafi til Daily Mail og tilføjer:

– Jeg forsøgte at snakke så meget med ham som muligt, for han var en fantastisk forsvarsspiller. Jeg ville lære fra ham, men han var også i gang med en læringsproces. Han var ikke vant til spansk fodbold. Det var en situation, hvor jeg forsøgte at lære fra ham, og han forsøgte at lære fra os.

– Jeg ved ikke, om han vil være manager igen, men hvis han vil, kan han, for han har karakteren til at være en leder.

Arsenal betalte £35 millioner for den tyske forsvarspiller i sommer.

Annonce